Omega speedmaster
Rum
bedrifter og tests, med fokus på de tidlige udgaver
Dette er en opsamling af oplysninger jeg over nogle år har opsamlet.
Dette er en opsamling af oplysninger jeg over nogle år har opsamlet.
Jeg mangler desværre kildeangivelser fra en del, da det er samlet over år, fra
mange sider, inkl. WUS, TimeZone, Chuck Maddox og via min egen korrespondance med Omega
Vintage afdeling og Omega Museum.
Den første Omega Speedmaster som blev ”filght qualified” af NASA til bemandede missioner var serien som omfattede CK 2915/CK2998/105.003 - kaliber 321.
De gennemgik en meget omfattende og krævende test, i konkurrence med adskillige andre ure. Lad os tage det senere, men først fokusere på hvad der faktisk var oppe at flyve og på månen i de tidligere år.
Kvalifikationen skete den 1. Marts 1965, og i samme måned var den første gang officielt i rummet om bord på Gemini 3.
Speedmaster var dog i rummet længe inden da, da den blev testet personligt at Walter Schirra på Sigma 7 i oktober 1962. Det var ikke NASA som stod bag, men et personligt, og godkendt valg, af Schirra. Dette er den først kendte Speedmaster i rummet og det var reference CK 2998
På den sidste Mercury mission havde Gordon Cooper også CK 2998 på armen, og testede den op mod en Bulova accutron.
Første gang uret er i åbent rum, på rumvandring, er på armen af Ed White, 3 Juni 1965 under Gemini 4. Det var en 105.003
27 Januar 1967 blev Ed White dræbt under en test start for Apollo 1. Uret kunne repareres og blev overleveret til hans familie. Der kan findes meget om det på nettet, og 105.003 har ”kælenavnet” Ed White
Hvis vi nærmer os månelandingen, så har vi Frank Borman som har speedmaster på armen under det første kredsløb rund om månen i December 1968 med Apollo 8. De tre astronauter om bord havde muligvis forskellige referencer på. Jeg har ikke kunnet komme det nærmere end at det med sikkerhed var enten 105.003, 105.012 eller 145.012.
Som første ur på månen kom ikke Neil Armstrongs Speedmaster, da han efterlod den i landingsmodulet. Modulets mission-timer svigtede, og de turde ikke være uden en god timer.
Den første med Speedmaster på armen ud på månen blev Buzz Aldrin 21 Juni 1969 med Apollo 11 månelandingen. Aldrin havde en 145.012 på armen. Uret er siden blevet væk, og der er derfor usikkerhed om det var 145.012 eller 105.012.
Fra den flyvning er også registret, at Armstrong havde 105.012 som blev efterladt i modulet og Mike Collins havde ligeledes 145.012 på.
Det mest hæderværdige øjeblik for speedmasteren var vel, da den redede Apollo 13 fra ulykke. Mange systemer svigtede, og kun takket være speedmasteren fik de timet de mange forskellige raketaffyringer der bragte dem sikkert ned.
Det var også et historisk øjeblik for uret, da Thomas Stafford og den russiske kosmonaut Alexei Leonov under sammenkoblingen Apollo-Soyuz i Juli 1975 begge havde speedmaster på armen. Siden da har Speedmaster været officielt ur også for de russiske kosmonauter, medens NASA ikke har brugt officielle ure siden de overgik til at anvende rumfærgen til deres missioner.
Thomas Stafford havde en 105.003 under Apollo/Suyuz missionen og anvendte samme ur under sine missioner med Gemini VI og Gemini IX
Som konklusion af hvilke der har været på månen, vover jeg, iflg. alle sikre referencer jeg har kunnet grave op, at sige: 105.003, 105.012 og 145.012, alle med kaliber 321.
Omega beskriver ofte selv 145.022 som måneuret, også indgraveret som det første på månen, men det var aldrig selv på månen, højst med på Apollo, og med på armen af Donald K. Slayton under den nævnte Apollo-Soyuz mission (kilde time capsule)
Den første Omega Speedmaster som blev ”filght qualified” af NASA til bemandede missioner var serien som omfattede CK 2915/CK2998/105.003 - kaliber 321.
De gennemgik en meget omfattende og krævende test, i konkurrence med adskillige andre ure. Lad os tage det senere, men først fokusere på hvad der faktisk var oppe at flyve og på månen i de tidligere år.
Kvalifikationen skete den 1. Marts 1965, og i samme måned var den første gang officielt i rummet om bord på Gemini 3.
Speedmaster var dog i rummet længe inden da, da den blev testet personligt at Walter Schirra på Sigma 7 i oktober 1962. Det var ikke NASA som stod bag, men et personligt, og godkendt valg, af Schirra. Dette er den først kendte Speedmaster i rummet og det var reference CK 2998
På den sidste Mercury mission havde Gordon Cooper også CK 2998 på armen, og testede den op mod en Bulova accutron.
Første gang uret er i åbent rum, på rumvandring, er på armen af Ed White, 3 Juni 1965 under Gemini 4. Det var en 105.003
27 Januar 1967 blev Ed White dræbt under en test start for Apollo 1. Uret kunne repareres og blev overleveret til hans familie. Der kan findes meget om det på nettet, og 105.003 har ”kælenavnet” Ed White
Hvis vi nærmer os månelandingen, så har vi Frank Borman som har speedmaster på armen under det første kredsløb rund om månen i December 1968 med Apollo 8. De tre astronauter om bord havde muligvis forskellige referencer på. Jeg har ikke kunnet komme det nærmere end at det med sikkerhed var enten 105.003, 105.012 eller 145.012.
Som første ur på månen kom ikke Neil Armstrongs Speedmaster, da han efterlod den i landingsmodulet. Modulets mission-timer svigtede, og de turde ikke være uden en god timer.
Den første med Speedmaster på armen ud på månen blev Buzz Aldrin 21 Juni 1969 med Apollo 11 månelandingen. Aldrin havde en 145.012 på armen. Uret er siden blevet væk, og der er derfor usikkerhed om det var 145.012 eller 105.012.
Fra den flyvning er også registret, at Armstrong havde 105.012 som blev efterladt i modulet og Mike Collins havde ligeledes 145.012 på.
Det mest hæderværdige øjeblik for speedmasteren var vel, da den redede Apollo 13 fra ulykke. Mange systemer svigtede, og kun takket være speedmasteren fik de timet de mange forskellige raketaffyringer der bragte dem sikkert ned.
Det var også et historisk øjeblik for uret, da Thomas Stafford og den russiske kosmonaut Alexei Leonov under sammenkoblingen Apollo-Soyuz i Juli 1975 begge havde speedmaster på armen. Siden da har Speedmaster været officielt ur også for de russiske kosmonauter, medens NASA ikke har brugt officielle ure siden de overgik til at anvende rumfærgen til deres missioner.
Thomas Stafford havde en 105.003 under Apollo/Suyuz missionen og anvendte samme ur under sine missioner med Gemini VI og Gemini IX
Som konklusion af hvilke der har været på månen, vover jeg, iflg. alle sikre referencer jeg har kunnet grave op, at sige: 105.003, 105.012 og 145.012, alle med kaliber 321.
Omega beskriver ofte selv 145.022 som måneuret, også indgraveret som det første på månen, men det var aldrig selv på månen, højst med på Apollo, og med på armen af Donald K. Slayton under den nævnte Apollo-Soyuz mission (kilde time capsule)
Den sidste bemandede flyvning fra NASA inden rumfærgerne, var Apollo 17 i December 1972.
Her, og i visse lidt tidligere flyvninger, kan der teoretisk ha været en kaliber 861 med, men de fleste konkluderer, at NASA havde fået så rigelige leverancer med 321 (købt for 1 $ stykket), at det er helt usandsynligt, at de skulle have valgt at benytte 861 på en af Apollo flyvningerne
Omega Vintage har selv svaret sådan vedr. 861:
"Without having a firm confirmation from
the NASA, it is obvious that the Moon Landing has been made exclusively with
Speedmaster having the caliber 321 tested by the NASA, hence if delivered in
1968, no chance to be on the trip to the moon and...as they had more than
enough watches, all equipped with the cal. 321 in stock !" Omega Vintage
Information
This information concerning NASA stock is confirmed by the document of 1972 stating on watch stock :"NASA has purchased a total of 97 Chronographs. Theses chronographs were used on the manned space missions beginning with Gemini III. Of the 97 watches, 17 could no longer be used or had been lost. In 1972, there where an inventory of 20 unused units at the flight center . The remaining 60 units had already been used or had undergone repairs to bring them up to specification."
Rent testmæssigt har vel ingen ure gennemgået hvad Omega Speedmaster har, både for de tidlige 321, og senere 861 maskiner.
NASA testen:
This information concerning NASA stock is confirmed by the document of 1972 stating on watch stock :"NASA has purchased a total of 97 Chronographs. Theses chronographs were used on the manned space missions beginning with Gemini III. Of the 97 watches, 17 could no longer be used or had been lost. In 1972, there where an inventory of 20 unused units at the flight center . The remaining 60 units had already been used or had undergone repairs to bring them up to specification."
Rent testmæssigt har vel ingen ure gennemgået hvad Omega Speedmaster har, både for de tidlige 321, og senere 861 maskiner.
NASA testen:
Den første test I 1965 (kaliber 321) omfattede som
hovedpunkter, at uret skulle:
-Kunne klare et temperaturchok fra -18o til + 93oC.
-Kunne klare en test for vandtæthed ved vægtløshed og til 16 m dybde.
-Ikke reagere med nævneværdig kondensdannelse ved stærke temperaturændringer.
-Gennemgå et daglangt ophold i trykkammer uden nævneværdig gangafvigelse.
-Acceleration og opbremsning på 16 g (16 gange tyngdekraften).
-Klare vibrationer på 2000 Hz uden irritation.
-Modstå kraftig stød op til 40 g.
-Modstå korrosions- og slidtests i ren-ilt atmosfære.
Deltagerne var: Longines, Omega and Rolex (Omega værk : Omega 321 , Rolex værk : Valjoux 72 , Longines værk: Longines 13 ZN
Omega klarede sig bedst i 1965 allerede, og den blev valgt.
Nye kvalifikationsrunder blev gennemført I 1972 og 1978, med deltagelse af flere andre, stadigt med Omega som vinder. Det kommer jeg ikke yderligere ind på her.
Omega har også været testet intensivt om bord på den russiske rumstation MIR mellem Juli 1993 og Juli 1994 – med positive resultater, ligesom MIR udførte i.r.l. rum-test af Omega X33 med fuld godkendelse, og M33 er også godkendt standard udstyr hos både NASA og det russiske rum-agentur. Begge steder anvendes den dog fast helt sideløbende med den mekaniske speedmaster.
Næppe noget ur har været testet så intensivt, og udsat for så grænseoverskridende påvirkninger, som Omega Speedmaster.
-Kunne klare et temperaturchok fra -18o til + 93oC.
-Kunne klare en test for vandtæthed ved vægtløshed og til 16 m dybde.
-Ikke reagere med nævneværdig kondensdannelse ved stærke temperaturændringer.
-Gennemgå et daglangt ophold i trykkammer uden nævneværdig gangafvigelse.
-Acceleration og opbremsning på 16 g (16 gange tyngdekraften).
-Klare vibrationer på 2000 Hz uden irritation.
-Modstå kraftig stød op til 40 g.
-Modstå korrosions- og slidtests i ren-ilt atmosfære.
Deltagerne var: Longines, Omega and Rolex (Omega værk : Omega 321 , Rolex værk : Valjoux 72 , Longines værk: Longines 13 ZN
Omega klarede sig bedst i 1965 allerede, og den blev valgt.
Nye kvalifikationsrunder blev gennemført I 1972 og 1978, med deltagelse af flere andre, stadigt med Omega som vinder. Det kommer jeg ikke yderligere ind på her.
Omega har også været testet intensivt om bord på den russiske rumstation MIR mellem Juli 1993 og Juli 1994 – med positive resultater, ligesom MIR udførte i.r.l. rum-test af Omega X33 med fuld godkendelse, og M33 er også godkendt standard udstyr hos både NASA og det russiske rum-agentur. Begge steder anvendes den dog fast helt sideløbende med den mekaniske speedmaster.
Næppe noget ur har været testet så intensivt, og udsat for så grænseoverskridende påvirkninger, som Omega Speedmaster.
Et eller to andre ure er, som jeg kan finde det, sikre bekræftede ure på månen - som private ejede af astronauterne som ekstra ur:
Det som vi idag kan betragte som sikkert, er at en Bulova kronograf op armen af Apollo 15 astronauten Dave Scott var med på månen. Mere om Bulova i LINK HER
Uret blev i 2015 solgt på auktion for 1.625.000 $ og er gennemgået i dette link https://www.hodinkee.com/articles/dave-scotts-watch-worn-on-moon-for-sale
Det som vi idag kan betragte som sikkert, er at en Bulova kronograf op armen af Apollo 15 astronauten Dave Scott var med på månen. Mere om Bulova i LINK HER
Uret blev i 2015 solgt på auktion for 1.625.000 $ og er gennemgået i dette link https://www.hodinkee.com/articles/dave-scotts-watch-worn-on-moon-for-sale
Bulova var, som amerikansk ejet fabrik intensivt med i kapløbet om, at blive godkendt af Nasa. Det lykkedes som bekendt ikke, men Scott accepterede, på opfordring af en ven, at medbringe uret - Bulova model 88510/01 på armen som ekstra ur, og Nasa tildelte det officielt velcro-strap nummer 12100030-202.
Som kuriosum kan nævnes, at under EVA 2 hoppede glasset af Scotts speedmaster, så under EVA 3 anvendte han udelukkende sin Bulova
I mange år mente man, at det var en Waltham kronograf, men det er med al sandsynlighed ikke korrekt, Waltham har aldrig - beviseligt i alle fald, være med på månen.
Derudover hævder en Rolex blogspot, at Edgar Michell bar et Rolex Pepsi GMT ref 1675 på Apollo 14 turen. Det lyder sandsynligt, men er måske ikke så fuldt dokumenteret:
http://rolexblog.blogspot.com/search/label/Rolex%20Moon%20Watch
http://rolexblog.blogspot.com/search/label/Rolex%20Moon%20Watch
Udpluk af teksten fra linket:
Dr. Edgar Mitchell wearing his Pepsi GMT Master on his right wrist and we get a clear view of his Rolex Oyster bracelet. He is wearing an Omega Speedmaster Chronograph on a velcro NASA Spec Black Nylon Strap on his left wrist.
Det har i alle fald været som back-up ur da de alle på de missioner, har haft Speedmaster på venstre arm.
Af andre ikke fuldt dokumenterede Rolex er, at Jack Swigert skulle have haft Rolex GMT på armen i Apollo 13 og at Michael Collins er fotograferet med et Turn-O-Graph på armen under træning til Apollo 11 - men ikke under selve turen
Der er en del billeder, af både Rolex og andre ure, på astronauter inden opsendelse eller inde fra rumskib i visse fald, men her sidder uret ofte på en alm strap eller en alm f.eks. Rolex oyster med dykker udvidelse og så sidder den enten på armen eller på nederste indre ærme = ved rumvandring og i det hele taget i rummet - er det lige så beskyttet mod tryk og temperatur som astronauten - modsat speedmaster der så altid er på venstre arm OG sidder tydeligt helt uden på selve rumdragt (i enkle fald uden på handske) på en meget længere strap (velcro off af NASA) som vist med, formentlig Rolex til højre på indre sleeve
ANDRE URE I RUMMET - IKKE PÅ MÅNEN, bare overblik - absolut ikke komplet liste:
Sturmanskie - så vidt det vides på armen af Yori Gagarin da han som første mennesker i rummet lettede fra Baikonur Cosmodrome i Kasakstan.
Heuer stopur - medbragt af John Glenn som første amerikaner i rummet 20/2-1962 ombord på Friendship 7
Bulova i flere versioner, også som del af instrumentpaneler på de fleste USA rumfartøjer - nok det ur der i flest versioner og antal har været i rummet, når instrumentbords versioner medtages.
Bretiling Navitimer Comonaute var på armen af Scott Carpenter (ikke på månen men tidlig tur i rummet) på NASA´s Mercury Atlas 7 mission. Uret var tiltænkt en større rolle, men fjollet nok faldt det på manglende vandtæthed, da det blev ødelagt da Scott Carpenter landede i Stillehavet.
Fortis var leverandør til det russiske rumprograms cosmonauter i en årrække omkring 1994, først med deres Stratoliner chronograph og siden med deres Cosmonaut Chronograph - begge med Lemania 5100 i maven. (jeg mener dog også ETA 7750 har været anvendt hos Fortis i rummet.
Sinn 142 på armen af den tyske astronaut Reinhard Furrer om bord på den sidst tur med Space Shuttle Challenger, inden den forulykkede og alle blev dræbt ved missionen i 1986
Seiko 6139 "Pogue Seiko" som William R Pogue brugte, som første automat ud (alle tidl var mekanisk optræk) som pilot på Skylab 4 under det sidste bemandede besøg på Skylab rumstationen i 1973/74 (84 dage)
Omega Speedmaster X 33 blev udviklet i et vist samarbejde mellem NASA og Omega omkring 2009, bl.a på armen af astronauten Bresnik om bord på rumfærgen Atlantis på tur til den internationale rumstation - og det blev benyttet på adskillige rumture, dog uden faktisk at blive den store succes.
Heuer Carrera Caliber 1887 var ude med Elon Musk´s private SpeceX program. Lavet som minde om John Glenn´s Heuer stopur, blev det testet om bord på SpaceX´s "Dragon" der som det første kommercielle privat ejede rumfartøj besøgte den internationale rumstation i 2012
Glycine airman: Der er ikke en 100% verificeret bekræftelse på dette ur, men på billeder ses astronauten Charles (Pete) Conrad på både Gemini 5 i 1965 og ved Apollo 12 i 1969 med speedmaster på venstre hånd og et ur der ligner Glycine Airman på højre, begge på velcro straps. Det er ikke tydelige billeder, men det nærmeste jeg kan komme det er, at det på højre hånd ligner klart Glycine airman som 24 timers ur.
Adskillige andre ure herunder nævnt Tissot og givet mange andre, på armen af mange af de internationale astronauter som i internationale samarbejder er oppe i rummet, givet ofte med et eget ur som ekstra ur på højre hånd mm.
kopiering uden kildeangivelse forbudt John Hannover
Mere om ure her I LINK
OG skulle du være til iværksætter materiale, så velkommen på DETTE LINK
Det har i alle fald været som back-up ur da de alle på de missioner, har haft Speedmaster på venstre arm.
Af andre ikke fuldt dokumenterede Rolex er, at Jack Swigert skulle have haft Rolex GMT på armen i Apollo 13 og at Michael Collins er fotograferet med et Turn-O-Graph på armen under træning til Apollo 11 - men ikke under selve turen
------------------
ANDRE URE I RUMMET - IKKE PÅ MÅNEN, bare overblik - absolut ikke komplet liste:
Sturmanskie - så vidt det vides på armen af Yori Gagarin da han som første mennesker i rummet lettede fra Baikonur Cosmodrome i Kasakstan.
Heuer stopur - medbragt af John Glenn som første amerikaner i rummet 20/2-1962 ombord på Friendship 7
Bulova i flere versioner, også som del af instrumentpaneler på de fleste USA rumfartøjer - nok det ur der i flest versioner og antal har været i rummet, når instrumentbords versioner medtages.
Bretiling Navitimer Comonaute var på armen af Scott Carpenter (ikke på månen men tidlig tur i rummet) på NASA´s Mercury Atlas 7 mission. Uret var tiltænkt en større rolle, men fjollet nok faldt det på manglende vandtæthed, da det blev ødelagt da Scott Carpenter landede i Stillehavet.
Fortis var leverandør til det russiske rumprograms cosmonauter i en årrække omkring 1994, først med deres Stratoliner chronograph og siden med deres Cosmonaut Chronograph - begge med Lemania 5100 i maven. (jeg mener dog også ETA 7750 har været anvendt hos Fortis i rummet.
Sinn 142 på armen af den tyske astronaut Reinhard Furrer om bord på den sidst tur med Space Shuttle Challenger, inden den forulykkede og alle blev dræbt ved missionen i 1986
Seiko 6139 "Pogue Seiko" som William R Pogue brugte, som første automat ud (alle tidl var mekanisk optræk) som pilot på Skylab 4 under det sidste bemandede besøg på Skylab rumstationen i 1973/74 (84 dage)
Omega Speedmaster X 33 blev udviklet i et vist samarbejde mellem NASA og Omega omkring 2009, bl.a på armen af astronauten Bresnik om bord på rumfærgen Atlantis på tur til den internationale rumstation - og det blev benyttet på adskillige rumture, dog uden faktisk at blive den store succes.
Heuer Carrera Caliber 1887 var ude med Elon Musk´s private SpeceX program. Lavet som minde om John Glenn´s Heuer stopur, blev det testet om bord på SpaceX´s "Dragon" der som det første kommercielle privat ejede rumfartøj besøgte den internationale rumstation i 2012
Glycine airman: Der er ikke en 100% verificeret bekræftelse på dette ur, men på billeder ses astronauten Charles (Pete) Conrad på både Gemini 5 i 1965 og ved Apollo 12 i 1969 med speedmaster på venstre hånd og et ur der ligner Glycine Airman på højre, begge på velcro straps. Det er ikke tydelige billeder, men det nærmeste jeg kan komme det er, at det på højre hånd ligner klart Glycine airman som 24 timers ur.
Adskillige andre ure herunder nævnt Tissot og givet mange andre, på armen af mange af de internationale astronauter som i internationale samarbejder er oppe i rummet, givet ofte med et eget ur som ekstra ur på højre hånd mm.
kopiering uden kildeangivelse forbudt John Hannover
Mere om ure her I LINK
OG skulle du være til iværksætter materiale, så velkommen på DETTE LINK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar