Thursday, 28 February 2013

Tritium og ure - kort fortalt

TRITIUM BRUGT PÅ ARMBÅNDSURE

Dette er ikke en videnskabelig artikel men blot en let gennemgang af mit elskede tritium. Elsket for dets farver og evne til at patinere så smukt når det bliver ældre.

Vi kan begynde med at se på - hvad er der oplyste visere og markeringer før tritium blev anvendt?

Det gjorde det kraftigt radioaktive materiale Radium. Jeg har ure som har radium i markeringerne, bygget helt frem i tresserne, og som på bagpladen har indgraveret - "Despose of as radiactive material"   

Det selvlysende materiale var en planding af radium, fosfor og lim som bærestof. Det selvlysende som ikke bare kom fra en kort belysning, fremkom ved at det radioaktive radium fik fosforen til at lyse op.

Brugen af radium i civile armbåndsure blev generelt forbudt i alle lande i halvtresserne. Det var ikke selve det at have uret på armen der var risikoen som sådan, men de som arbejde med skiverne, producerede og reparerede, havde strålingsrisiko. Radium har også en meget lang halveringstid, så ure med radium kan ofte stadigt være selvlysende. I sin nedbrydning afgiver radium desuden den radiaktive gas, radon.

Efter radium gik man i tresserne over til at benytte Tritium. Igen er der her tale om en blanding af forforpulver og lim - sammen med tritium gas. Tritium er langt mindre radioaktivt end radium og har en langt kortere halveringstid på ca 12,3 år. Denne halveringstid skal jo regnes fra tritium er nyt og friskt og blandes med de øvrige ingredienser og det kan være blandet ganske lang tid inden det påføres urskiven og naturligvis endnu længere tid før uret bliver solgt og kommer på armen.

I begyndelsen var der ikke sat grænser for mængden af tritium i blandingen og der blev brugt blandinger med stråling op over 100 Cmi (Måleenheden milliCurie). Det betyder, at man kan støde på tritium markeringer og visere fra slutningen af tresserne, og stadigt se et svagt kort lys fra disse.

Gradvist i løbet af firserne nedsatte man mængde af tritium der måtte bruges og markeringen, oftest nederst på skiven, kunne være Swiss T 25 som indikerer fulde 25 Cmi - og siden oftere T<25 som indikerer, at der er mindre end 25 Cmi benyttet, for at leve op til nye regler fra i første omgang urindustrien.

Der kan også blot stå Swiss made T i den periode, og disse ure vil, hvis vi taler efter midt firserne generelt  kun have 7,5 Cmi styrke som blev den nye "standard" - Der kan bestemt findes skriver med den markering der også afviger.

Endeligt kan man se T Swiss made T som tegn på at både visere og markering indeholder tritium. 

Betegnelsen H (H3) som er tritiums forkortelse, findes også på visse ures skiver, specielt militær ure.

Brugen af tritium udfasedes i halvfemserne og var i slutingen af det årti afløst af Luminova (eller tilsvarende under andre fabriksnavne) som selvlysende materiale. Luminova patinerer ikke nær så smukt som Tritium, og mange samlere betragter netop tritium på skiven som en af klassificeringerne til at kalde uret Vintage


Omega Ploprof med nyere Luminova - i mangel af kraftigt lysende tritium-ure


Flot patineret Breitling AOPA Navitimer - maxi hvide subdials og lille beads of rice krans - 1963
tritium markeringer og viserindlæg


Hamilton militær-ur US - markeret for "destruktion som radiaktivt affald"


Smuk mørk tritium patinering på Eterna - militær type fra ca 1942-45

venligst John Hannover (copyright)

No comments:

Post a Comment