COSC certificering

COSC eller C.O.S.C  står for Controle Officiel Suisse des Chronometres og kontrollen udføres af det officielle schweiziske institut for test af schweizer ure - som indleveres af fabrikkerne for at opnå certifikat

Man har i Schweiz udgørt COSC test i mange år, helt tilbage i observatoriet i Neuchatel som fungerede fra 1866 helt frem til 1976 samt i Geneve fra 1873 frem til 1967
Sideløbende og idag bliver urene testet i det officielle bureau BO som man kan læse lidt om HER.

Flere andre lande har - og har gennem tiden haft egne certificerings institutter.

Kravene i standarden er ændret lidt gennem årene og f.eks i årene 1961 til 1973, hvor jo en god del af vore vintage samlerure kommer fra, betød COSC -1/+10 sek og fra 1973 under COSC  frem til det idag anvendte krav for manuelle armbåndsure, på -4/+6. Der er således egentlig ikke tale om en større skærpelse af betydning, blot han man flyttet kravet lidt ud til siderne i forhold til 0, hvilket alt andet lig burde kunne tillade justering tætter på 0

Man kan se testningen som lidt en gimmick, men naturligvis siger den også noget om, hvor præcist de forskellige urmærker kan justeres, uden det i sagens natur i sig selv gør uret spor mere præcist, at der er betalt for certificering. Der kan formentlig også argumenteres for, at de som lader værkerne certificere, anvender dele som de kan føle sig overbeviste om klarer testen. Det ligger også lige for i at f.eks arbejdsheste som ETA 2824 og 2892 leveres fra ETA i versioner hvor materialerne er forbedre i COSC versionerne frem for de billigste versioner.
Det kan også synes lidt sjovt, at bruge så mange kræfter på noget, som alligevel med tiden og under brug i forskellige miljøer, alligevel vil kunne tabe præcision og som efter første justering hos den lokale urmager, alligevel nu er justeret anderledes end ved COSC certificeringen.

HVIS præcision i sig selv er målet, må det vel være tilladt at foreslå indkøb af et kvartsur.

Værkerne testes som løse værker før montering i uret. Testen er som så meget andet naturligvis ISO certificeret (ISO 3159 for mekaniske ure som nyeste) Der er mig bekendt endnu ikke ISO certificering af standarden til kvartsure. For kronografer testes enten uden modulet og for integrerede kronografer - uden at kronografen er aktiveret. Der er dog en test der også måler på gangen med kronografen igang, EN af testens dag, se skemaet nederst.

Værket testes under en 15 dages periode, placeret i 5 forskellige positioner og under 3 forskellige temperaturforhold (2 temperatur forhold tidligere).

Der måles både på den gennemsnitlige præcision (-4/+6 sek per dag) og på variationen i de forskellige positioner, og her kan der godt være tilladt større variation - f.eks. forskellen på om uret er placeret lodret eller vandret hvor der isoleret set accepteres -6/+8 så længe snittet stadigt rammer -4/+6 sek. om dagen.

Til sammenligning kan man se på kvartsure, som ved 23 grader har max afgivelse tilladt på +/- 0,07 sek per dag for COSC certificering.

Urene skal naturligvis være forsynet med unikt værksnummer så det kan identificeres. Til testen anvendes kameraer så man kan kontrollere - samt to uafhængige atomure som synkroniseres med GPS tid.

Visse urfabrikker udleverer COSC certifikat sammen med uret, andre gør det ikke og hos atter andre kan man, som ex hos Omega, rekvirere certifikatet.

Idag er Rolex den fabrik der kommer med langt flest COSC certificerede ure.

Jeg kan lægge et billede ind her af selve testen, men afstår fra at fortælle alle kravene per position og mener det må række at vide at gennemsnittet for et herrestørrelses armbåndsur, munder ud i -4/+6 sekunder.

Min excel ville ikke se ordentlig ud her, så det må blive et billede.

Venlig hilsen John Hannover