tirsdag den 19. februar 2013

Speedmaster kort


OMEGA SPEEDMASTER 

FRA START GENNEM TIDEN MED KOLONNE KRONOGRAFVÆRKET KALIBER 321 – EN OVERORDNET GENNEMGANG

Speedmaster så dagens lys i 1957 som reference 2915. Den var udstyret med broad-arrow visere som på dette billede taget fra omegas egen vintage database
                           
Billede fra Omegas vintage database

Værket var et kaliber 321 som bygger på et værk udviklet af folk fra Omega og Lemania, på Omegas datterselskabsvirksomhed Lemania under navnet 27 CHRO C12 T2.

27 CHRO som det hele bygger på, er en gammel kaliber udviklet omkring 1942, oprindeligt med to sub-dials, men her med tilføjelsen C12 fordi den har fået tilføjet en 12 timers subdial og T2 for de det er transition 2 – udvikling 2 af værket.

Værket er et smukt kolonne værk, og i andre tråde vil man kunne læse meget mere om dettes udvikling og historien om, at kaliber 321 faktisk blev bygget sidste gang i 1960, selv om den  blev benyttet helt frem til 1968

Næste reference blev 2998 som kom i 1959. Kassen var den sammen men kransen sort og viserne nu af en type der lidt på skift kaldes Alpha eller/og Dauphine visere. Det er den første speedmaster brugt under rumrejse, af Walter Schirra ombord på Sigma 7, oktober 1962

                         

Billede fra Omegas vintage database

I 1962 var Omega skiftet til 6 sifrede reference numre og her kom 105.002 til verden. Her har den for første gang den visertype som den med få ændringer bærer frem til i dag.
                   
Billede fra Omegas vintage database

Herefter fulgte – oven i hinanden, først 105.003 som eksisterede fra 1963 til 1969 og som sådan overlappede flere af de efterfølgende referencer. 105.003 hedder også ”Ed White” opkaldt efter den første astronaut der havde uret på, ude i det frie rum under rumvandring fra Gemini 4, og som i øvrigt døde under en test opsendelse af Apollo 1 i 1967.

Modellerne her kaldes også Pre-moon da de var i aktion inden NASA havde folk ude at gå på månen. Det var efter sigende, da Omega i avisen kunne se Ed White i rummet med ”deres Speedmaster” uden på rumdragten, holdt fast af et velcro-bånd, at Omega påførte skiven PRO.

Dette blev sidste model med de lige klassiske horn og de 4 hidtidige modeller har betegnelsen pre-pro – da skiverne endnu ikke er mærket med teksten PRO.

Allerede samme år som 105.003 kom dog faktisk den første reference med de nye snoede horn og teksten PRO på skiven. Der er tvivl om hvorvidt den var i handlen før 1964, men udgivelsen har Omega Vintage som 1963. Den hedder 105.0012 for nu at bryde lidt med symetrien.



Billede fra Omegas vintage database først Pro og med snoede horn 105.0012 - udseende iøvrigt basalt magen til 145.012

Da dette ikke skal være en gennemgang af alle speedmasters skal her blot nævnes 145.012 som i dag er en af de mere almindelige PRO modeller med kaliber 321 som er tilgængelig. 

Der findes på internettet en lang række fine lister over alle speedmasters, jeg har bare lige valgt at linke til denne fra Lesmala  - klik her

Fra 145.0022 og frem skiftede Omega værket ud til kaliber 861, som siden har skiftet navn til 1861. Det er et knaststyret kronografværk, som lige som forgængeren er testet og godkendt til NASA´s specifikationer.
NASA testen vil få sit eget afsnit på bloggen

Kopiering af tekst uden kildeangivelse er ikke tilladt – billeder er alle lånt fra Omegas egen vintage database

Ingen kommentarer:

Send en kommentar